Med Becker Map Pilot Navigation er det slut med fare vild. Becker Map Pilot Navigation er et navigationssystem til en attraktiv pris, der guider dig nemt igennem enhver slags trafik. Navigationssystemet er integreret i bilens Audio20-multimediesystem og har kortdata over hele Europa. Som en ekstra sikkerheds-feature vil du via bilens instrumentbræt modtage instrukser om vejnavne, afstande og ruteinformationer. Den 5,8 tommer store skærm gør det nemt at finde vej, hvis du har forretningsmøder i udlandet eller kører på bilferie mod varmere himmelstrøg.
Navigationssystemet har stemmegenkendelse, så du håndfrit kan bruge systemet. Men systemet kan andet end blot at finde vej. Det kan eksempelvis finde restauranter, banker, supermarkeder, tankstationer og meget mere.
Det er nemt at opdatere eksisterende kort eller installere nye via navigationens ”kontrolboks”. Boksen sidder i bilens handskerum, og du skal bare afmontere den og koble den til en computer for at opdatere dine kort. En såkaldt ”plug & play”-løsning.
Bemærk at denne navigation ikke er mulig i de nye modeller fra Mercedes, da navigation med videre nu sker gennem infotainmentsystemet MBUX. Læs mere om MBUX her
© 2024 Ejner Hessel A/S ©