En selvlærende varmestyring skal være med til at nedbringe energiforbruget hos Ejner Hessel med op til 30 procent årligt. Et pilotprojekt i Århus, der forventes at blive implementeret på tværs af hele koncernen, så snart der er opnået flere dataindsigter.
Hos Ejner Hessel har vi et ønske om løbende at implementere løsninger, der bidrager til den grønne omstilling. Løsningerne skal både være driftssikre og skabe økonomiske besparelser. Som en del af vores nybyggeri i Århus har vi fået installeret og implementeret en selvlærende varmestyring oven på vores eksisterende CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring). Denne selvlærende varmestyring skal være med til at optimere energiforbruget, forbedre indeklimaet for kunder og medarbejdere samt give besparelser på op mod 30 procent årligt.
Vores afdeling i Århus består af salgslokaler med store vinduespartier samt kontorer og værkstedsfaciliteter, hvor nogle er med gulvvarme. Det skaber udfordringer for den traditionelle CTS-styring, som ikke medtager vejrudsigten og bygningens påvirkning af vind og vejr. Den nye selvlærende varmestyring sørger dynamisk for at regulere set-punkterne ud fra vejrudsigten, hvor der tages hensyn til blandt andet solindfald, vindretning, vindhastighed og udetemperatur. Der er ligeledes monteret følere i hvert rum, og disse registrerer temperatur, bevægelse m.m.
Hele ideen med den selvlærende varmestyring er at skabe bedre komfort og optimere anvendelsen af energien, som tilføres bygningerne. Ejner Hessel har 26 forretninger og mere end 1.200 ansatte. For os handler det om at finde en løsning, hvor vi ikke går på kompromis med komforten og indeklimaet for vores ansatte og kunder og samtidig minimerer vores energiforbrug.
Den selvlærende varmestyring skal være flagskib i et samlet mål for Ejner Hessel, hvor et ønske om at reducere vores samlede energiforbrug og indvirkning på miljøet med op til 30 procent om året skal realiseres i samspil med andre grønne tiltag.
Samtidig har man gennem de seneste år udskiftet belysningen fra traditionelle lyskilder til LED-belysning i alle afdelingen hos Ejner Hessel A/S. Derudover er der installeret bevægelsessensorer for at mindske strømforbruget løbende.
Vi har registreret din deltagelse i konkurrencen.
Vinderen modtager direkte besked inden for 7 hverdage.
Denne meddelelse lukker automatisk efter 10 sekunder.
Vi har registreret din deltagelse i konkurrencen.
Vinderen modtager direkte besked inden for 7 hverdage.
Denne meddelelse lukker automatisk efter 10 sekunder.
© 2024 Ejner Hessel A/S ©